En fødevarevirksomhed skal kunne tre ting, selv når IT-systemerne svigter: holde produktionen sikker, vide hvor varerne kommer fra og er sendt hen, og levere til kunder i detailhandlen, der ikke venter. Ledelsen har derfor brug for et overblik over de processer, der ikke må stå stille, over de systemer, som sporbarheden afhænger af, og over de krav, kunderne stiller. Overblikket skal have en ejer, der holder det opdateret og bringer beslutningerne til direktionen. I mange mellemstore virksomheder kommer der også krav fra NIS2-loven, fordi industriel fødevareproduktion og engrosdistribution står i lovens bilag 2.
Er virksomheden omfattet af NIS2?
NIS2-lovens bilag 2, nr. 4, nævner fødevarevirksomheder, der beskæftiger sig med engrosdistribution og industriel produktion og tilvirkning. Om en konkret virksomhed er omfattet, afhænger også af størrelsen. Efter § 5 er grænsen som udgangspunkt 50 ansatte eller både omsætning og balance over 10 mio. euro. En lille detailbager er derfor sjældent omfattet, mens et mejeri, et slagteri eller en grossist med flere hundrede ansatte ofte vil være det.
Hvis virksomheden er omfattet, ligger godkendelsen af sikkerhedstiltagene og tilsynet med dem hos ledelsesorganet efter § 7, som også har en pligt til at følge kurser. Pligterne er samlet under NIS2 og ledelsens ansvar. Er den ikke omfattet, vil mange af de samme krav komme fra kunderne.
Sporbarhed afhænger af IT
Fødevarestyrelsen beskriver i sin vejledning om sporbarhed, at alle fødevarevirksomheder skal have et system, der kan dokumentere, hvem der har leveret et produkt, og hvem det er solgt til, og at der ikke stilles krav til systemets form. I praksis ligger oplysningerne i dag i ERP, lagerstyring, produktionssystemer og etiketprintere.
Det giver sikkerhedsledelsen en særlig opgave. Hvis systemerne bliver ramt af et angreb eller et nedbrud, skal virksomheden stadig kunne finde et parti og trække det tilbage. Ledelsen bør derfor vide:
- Hvor sporbarhedsdata ligger, og hvilke systemer der skal virke, for at de kan hentes.
- Hvor ofte de sikkerhedskopieres, og om genskabelsen er afprøvet.
- Hvordan en tilbagetrækning gennemføres, hvis de normale systemer er nede.
- Hvem der har adgang til at ændre data, så oplysningerne kan stoles på bagefter.
Spørgsmålet om at komme op igen er uddybet under backup og reetablering.
Produktionsstop og fødevaresikkerhed
I fødevareproduktion kan et IT-nedbrud hurtigt blive et spørgsmål om fødevaresikkerhed. Kølerum, temperaturovervågning, doseringsanlæg og pakkelinjer styres ofte af systemer, der hænger sammen med resten af virksomhedens netværk. Står de stille, kan råvarer og færdigvarer blive uegnede, og det koster både varer og leverancer.
Driftskontinuiteten skal derfor tage udgangspunkt i produktionen. Hvor længe kan hver linje stå stille, før varerne må kasseres? Hvilke målinger skal kunne foretages manuelt? Hvem beslutter at standse en linje? De beslutninger hører hjemme i planen for driftskontinuitet og krisestyring, og samspillet mellem kontor og fabrik er beskrevet under sikkerhedsledelse i produktionsvirksomheden.
Kunderne i detailhandlen stiller krav
Store kæder og grossister sender sikkerhedsspørgeskemaer, beder om dokumentation og skriver krav ind i leveranceaftalerne. Kravene handler typisk om adgang til fælles systemer, elektronisk udveksling af ordrer og fakturaer, beredskab og underretning ved hændelser. Svarene skal være de samme, uanset hvem i virksomheden der spørges, og de skal passe med virkeligheden. Arbejdsgangen er beskrevet under kunden har sendt et sikkerhedsspørgeskema.
Elektronisk udveksling med kæderne fortjener særlig opmærksomhed. Ordrer, leveringsplaner og fakturaer går ofte automatisk mellem systemerne, og en fejl eller en kompromitteret forbindelse kan give forkerte leverancer eller falske betalingsoplysninger. Ledelsen bør vide, hvem der ejer forbindelserne, hvem kunden skal kontakte ved mistanke om fejl, og hvordan leverancerne kan fortsætte, hvis udvekslingen er afbrudt i nogle dage. Mange kunder forventer også at blive orienteret hurtigt, hvis en hændelse kan påvirke deres varer. Det løfte skal passe med det, beredskabsplanen faktisk kan levere, og med den tid, det tager at få overblik over, hvilke partier der er berørt.
Det overblik, ledelsen skal have
Et samlet overblik til direktion og bestyrelse kan holdes på få sider:
- De kritiske processer med den tid, hver af dem kan stå stille.
- De systemer, der bærer produktion, sporbarhed og ordrer, med ejer og leverandør.
- De vigtigste risici og status på de tiltag, ledelsen har godkendt.
- Kundekravene, og om de er opfyldt.
- Hændelser siden sidst og læring fra dem.
Overblikket bør have samme form hver gang, så ledelsen kan se udviklingen fra møde til møde. Kvalitetschefen og sikkerhedslederen kan med fordel lave det sammen, fordi mange af de samme processer optræder i virksomhedens egenkontrol og i risikovurderingen. Overblikket over systemer og udstyr bygger på forvaltning af aktiver.
Et tænkt eksempel
En fødevarevirksomhed med 150 ansatte producerer færdigretter til to store kæder. Den eksterne sikkerhedsleder spørger, hvordan et parti kan spores, hvis ERP-systemet er utilgængeligt i to døgn. Svaret er, at det ikke kan. Direktionen beslutter, at sporbarhedsdata eksporteres dagligt til et separat sted, og at kvalitetschefen og sikkerhedslederen afprøver en manuel tilbagetrækning en gang om året. Resultatet lægges ved virksomhedens svar til kæderne.
Det skal I lade være med
- At gå ud fra, at sporbarheden er sikret, fordi ERP-leverandøren tager backup.
- At lade kvalitet og IT arbejde hver for sig med fødevaresikkerhed og cybersikkerhed.
- At glemme de systemer, der styrer køl og temperatur, når risikovurderingen laves.
- At besvare kædernes spørgeskemaer uden at kontrollere svarene mod praksis.
- At udskyde afklaringen af, om virksomheden er omfattet af NIS2.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ Et samarbejde med kvalitetsafdelingen om de processer, hvor IT og fødevaresikkerhed mødes.
- ☐ En plan for, hvordan sporbarhed og tilbagetrækning gennemføres uden de normale systemer.
- ☐ En risikovurdering, der omfatter styringen af køl, temperatur og produktionslinjer.
- ☐ Godkendte standardsvar til kundernes spørgeskemaer.
- ☐ Et kort overblik til ledelsen, opdateret mindst hvert kvartal.
Hvad I kan gøre nu
Spørg kvalitetschefen og den IT-ansvarlige, hvordan I ville gennemføre en tilbagetrækning, hvis systemerne var nede i to døgn. Svaret viser, hvor sikkerhedsarbejdet skal begynde, og det giver et konkret emne til næste ledelsesmøde. Hvad der påvirker prisen, og hvordan I får et tilbud, står under pris og tilbud.
Kilder
- NIS2-loven (lov 434/2025) på retsinformation.dk: fødevarevirksomhederne i bilag 2, nr. 4, om produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer, § 5 om størrelseskriterierne og § 7 om ledelsesorganets pligter.
- Fødevarestyrelsen: Vejledning om sporbarhed, fødevarer (1. udgave, marts 2017): kravet om et system, der dokumenterer leverandør og modtager, uden krav til systemets form.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Sikkerhedsledelse i produktionsvirksomheden · Sikkerhedskrav i kundekontrakten
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · CISO as a Service hos Nielco IT
