Miljøministeren fremsatte 8. oktober 2026 lovforslag L 70 om beredskab i vandsektoren. Det er et forslag, og det er foreslået at træde i kraft 1. januar 2027. Vedtages det, får ministeren hjemmel til at fastsætte regler om beredskabsplaner og sikkerhedsforanstaltninger for de almene vandforsyninger og spildevandsselskaber, der ligger uden for NIS2-loven og CER-loven. Mange mindre vandværker står derfor over for krav, de ikke har i dag, også selv om de har konstateret, at NIS2 ikke gælder dem. Reglerne skal stå i en senere bekendtgørelse, som ikke findes endnu. Bestyrelsen kan alligevel tage de første skridt nu. Organiseringen af sikkerheden i et lille selskab står i sikkerhedsledelse i mindre forsyningsselskaber. Her handler det om forslaget.
Teksten bygger på forslaget som fremsat. Det kan ændre sig under behandlingen, og status bør slås op, før I handler på det.
Hvem forslaget rammer
Forslaget indsætter to sæt nye bestemmelser, og de virker forskelligt.
Reglerne om beredskabsplan og sikkerhed (§ 55 d i vandforsyningsloven og § 32 d i miljøbeskyttelsesloven) er ifølge bemærkningerne tænkt til forsyninger uden for NIS2-loven og CER-loven. Det gælder almene vandforsyninger, altså anlæg der forsyner mindst 10 ejendomme, uanset om de er private eller kommunale. Mindre forsyninger end det er holdt ude. Bemærkningerne nævner også, at en forsyning, der får ophævet sin identifikation som kritisk enhed efter CER-loven, fortsat skal kunne forpligtes.
Reglerne om beredskabsniveauer (§ 55 e og § 32 e) omfatter hele vandsektoren, også dem under NIS2 og CER. Her kan ministeren i en beredskabssituation melde et niveau ud og pålægge konkrete foranstaltninger for hele sektoren, enkelte forsyninger eller bestemte anlæg.
Står I allerede under NIS2-loven, ændrer forslaget altså ikke jeres pligter efter den lov. Hvad der følger af en udpegning som kritisk enhed, står i udpeget som kritisk enhed. Forslaget selv ligger uden for begge EU-direktiver, skriver ministeriet.
Niveauerne: hvor meget der kan komme
Kravene skal stå i forhold til forsyningens betydning. Bemærkningerne forventer, at vandforsyninger inddeles i niveauer efter størrelse eller efter kvalitative kriterier for kritikalitet. Eksemplet er en forsyning, der leverer vand til et sygehus. Lavere niveauer er typisk forsyninger med færre forbrugssteder og ingen eller få ansatte. Større forsyninger skal træffe flere eller mere omfattende foranstaltninger.
Det vil sige, at to vandværker af samme størrelse kan havne forskellige steder. Bestyrelsen bør derfor vide, hvem der hænger på ledningen: sygehus, plejehjem, fødevarevirksomhed eller andre, hvor et stop får særlige følger. Hvilke kriterier der ender i bekendtgørelsen, ved ingen endnu.
Det, en plan kan komme til at indeholde
Bemærkningerne er det bedste bud på indholdet, men de er en hensigt og ikke en regel. De nævner:
- Beredskabsplan med intern ansvars- og rollefordeling, muligheder for ekstra ressourcer, driftsbemanding og støtte fra andre forsyninger, og kontaktoplysninger.
- Procedurer for hændelser, fx hvordan de opdages, stoppes og rettes, og en plan for intern og ekstern kommunikation.
- Driftskontinuitet og krisestyring efter en hændelse.
- Personalesikkerhed, adgangskontrol og forvaltning af aktiver, og procedurer ved ulovlig indtrængen.
Planen skal dække både fysiske og digitale hændelser. Det er hensigten, at oplysningerne skal sendes til tilsynsmyndigheden, og at Miljøstyrelsen fører tilsynet. Reglerne kan ifølge forslaget kombineres med bødestraf, fx hvis planen mangler, eller en hændelse ikke indberettes.
Når ministeren melder et niveau ud
Beredskabsniveauerne er tænkt som eskalationstrin. Et højere niveau betyder øget opmærksomhed, og konkrete forsyninger kan få pålæg om bestemte tiltag. Ifølge bemærkningerne er det nok, at der er mistanke om et angreb, og angrebet behøver hverken at ramme Danmark eller vandsektoren. Det kan også være et cyberangreb.
For et vandværk uden fast vagt rejser det et praktisk spørgsmål: Hvem modtager en sådan melding en søndag, og hvem kan handle på den? Svaret kan besluttes nu.
Det kan bestyrelsen gøre, før reglerne kommer
Intet af dette kræver, at forslaget vedtages, og det meste er billigt i tid:
- Skriv ned, hvor I hører hjemme. Omfattet af NIS2-loven, identificeret efter CER-loven eller ingen af delene.
- Find den plan, I har. Nogle forsyninger har en plan for ledningsbrud og strømsvigt. Læs, om den også siger noget om styringen, fjernovervågningen og et cyberangreb.
- Skriv rollerne ind. Hvem leder, hvem er stedfortræder, og hvem taler med kommunen og forbrugerne?
- Lav en aftale med naboen. Spørg nabovandværket, hvad I kan hjælpe hinanden med, og skriv det ned.
- Få styr på, hvem der kommer ind. En liste over leverandører med fjernadgang til styringen, og et svar på, hvordan adgangen er beskyttet. Spørgsmålene står i tekniske anlæg og cybersikkerhed.
- Prøv det. Gennemgå en time om bordet, hvad I gør, hvis styringen er væk, se beredskabsøvelse for ledelsen.
Et tænkt eksempel: Et vandværk med to deltidsansatte og en frivillig bestyrelse har vurderet, at det står uden for NIS2-loven. Formanden sætter L 70 på dagsordenen. Bestyrelsen læser den gamle plan for ledningsbrud, tilføjer styringen og fjernovervågningen, skriver to telefonnumre til uden for arbejdstid og aftaler med naboværket, hvem der kan rykke ud. Det tager et par møder, og det hele kan bruges, uanset hvordan bekendtgørelsen ser ud.
For en frivillig bestyrelse er det værd at holde arbejdet lille. Formålet er en plan, I kan finde og bruge. Vedtages loven, og I vil have hjælp til at læse bekendtgørelsen op mod jeres plan, er det en afgrænset opgave. Hvad der påvirker prisen, og hvordan I får et tilbud, står under pris og tilbud.
Det skal I lade være med
- At vente på bekendtgørelsen med alt. Roller, kontakter og leverandørliste holder under alle omstændigheder.
- At skrive forslaget ind i jeres dokumenter som gældende ret. Det er ikke vedtaget.
- At gå ud fra, at “uden for NIS2” betyder uden for krav. Det er netop den gruppe, forslaget sigter på.
- At købe en færdig plan. Den skal bygge på jeres anlæg og jeres folk.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En skriftlig afklaring af, om I står under NIS2-loven, CER-loven eller ingen af dem.
- ☐ En gennemgang af den eksisterende plan mod punkterne i bemærkningerne.
- ☐ Klar adskillelse mellem det, der er gældende, og det, der er foreslået.
- ☐ En opdatering, når loven og bekendtgørelsen foreligger.
Kilder
- Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (L 70, folketingsåret 2026-27): §§ 1 til 3 og bemærkningerne, fremsat 8. oktober 2026.
- NIS2-loven, lov nr. 434 af 6. maj 2025: § 4, stk. 3, og bilag 1.
- CER-loven, lov nr. 433 af 6. maj 2025: § 3.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Beredskabsplan: ledelsens del af planen · Hvem er ledelsesorganet efter NIS2-loven?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · CISO as a Service hos Nielco IT
